Faktaboks

Richard Ragnvald
Født
10. august 1947

Richard Ragnvald, f. 10.8.1947, dansk sanger og sangskriver. Ragnvald opnåede fra sidste halvdel af 1980'erne en stigende popularitet som dansktopsolist, ikke mindst via det voksende net af lokalradioer i Jylland. Fra begyndelsen af 1990'erne til 2002 var mere end 20 indspilninger med Ragnvald på DR's Dansktoppen, bl.a. Tak fordi vi er venner (1993) og Kære lille mormor (1995).

Det vakte nogen furore, da Ragnvald ved Dansk Folkepartis årsmøde i 1997 i overværelse af tv ændrede Kære lille mormor til "Kære lille Pia" med ønsket om et godt folketingsvalg for DF.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig