Richard Meier, f. 12.10.1934, amerikansk arkitekt. Richard Meier, der var en af arkitekterne i gruppen New York Five, er især kendt for sine karakteristiske hvide bygninger med gennembrudte bygningskroppe.
Han arbejdede i tre år for Marcel Breuer, før han i 1963 fik egen tegnestue og i 1970'erne blev en del af New York Five. Hans tidlige værk består hovedsagelig af boliger, fx Douglas House (1971-73, Harbour Springs, Michigan).
Siden 1970'erne har han især gjort sig bemærket med museumsbygninger, fx High Museum of Art i Atlanta, Georgia (1980-83), Museu d'Art Contemporani de Barcelona eller MACBA, Barcelona (1995), det vældige Getty Center i Los Angeles (indviet 1997), Sammlung Frieder Burda i Baden Baden, Tyskland (indviet 2004) og Ara Pacis-museet i Rom (2006).
Richard Meier modtog The Pritzker Architecture Prize i 1984.
Læs mere om arkitektur i USA.
.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.