Richard Long

Faktaboks

Richard Long
født:
1945

Richard Long, f. 1945, britisk billedkunstner; uddannet på St. Martins School of Art i London 1966-68. Richard Long er pioner inden for udviklingen fra land art til naturkunst.

Siden 1967 har han vandret i øde egne på de fem kontinenter og bl.a. skabt ganglinjer, lagt stencirkler eller registreret vandløb og lyde.

Hans "skulpturer" er tegn i naturen og passager i tid, fastholdt i poetiske tekster og fotografier. I museerne skaber han værker af varighed; alle andre spor vil tiden slette.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig