Richard E. Taylor

Richard E. Taylor var en canadisk fysiker, fra 1968 ansat ved Stanford Linear Accelerator Center (SLAC) i Californien, USA.

Richard E. Taylor fik sammen med Henry W. Kendall og Jerome I. Friedman nobelprisen i fysik i 1990 for eksperimenter med uelastisk elektronspredning på protoner.

Eksperimenterne, der fandt sted ved SLAC i 1967-1968, gav resultater, der var vanskelige at forstå. Det lykkedes først, efter at James Daniel Bjorken og Richard P. Feynman havde fortolket dem teoretisk i 1969. Ifølge Feynman viste resultaterne, at protonen består af såkaldte partoner i form af punktformige spredningscentre.

Sammen med Richard P. Feynmans teori om partoner blev eksperimenterne af stor vigtighed for erkendelsen af kvarker ca. 1975.