Richard Christopher Carrington, 26.5.1826-27.11.1875, britisk astronom. Carrington var fra 1849 observator på universitetet i Durham og fra 1853 på Redhill, Surrey. Hans vigtigste indsats var en serie solpletobservationer i årene 1853-61, ud fra hvilke han kunne konstatere, at jo fjernere en solplet var fra Solens ækvator, jo længere var dens rotationsperiode. Solen havde altså differentiel rotation og kunne derfor ikke være et fast legeme.
Richard Christopher Carrington
Faktaboks
Richard Christopher Carrington
- Født
- 26. maj 1826
- Død
- 27. november 1875
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.