Richard Billingham, f. 1970, britisk fotograf og videokunstner. Richard Billinghams foreløbige kometkarriere udsprang af en serie fotografier af hans egen familie trykt i bogen Ray's a Laugh fra 1996.
Faderens alkoholmisbrug, lillebroderens utilpassede eksistens og moderens generelle apati forvandles i Billinghams farvefotografier til en dokumentarisk rejse i social armod blandt Englands underklasse.
Herefter har Richard Billingham med samme udgangspunkt produceret en række videoværker, hvoraf Playstation blev vist på Venezia-biennalen i 2001.
Richard Billingham blev s.å. nomineret til Turnerprisen, Storbritanniens mest prestigefyldte kunstpris.
Læs mere om billedkunst i Storbritannien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.