Richard Bentley

Richard Bentley var en engelsk klassisk filolog, fra 1694 kongelig bibliotekar og fra 1700 leder af Trinity College i Cambridge. Bentleys kritiske evne og intellektuelle skarphed var kombineret med en omfattende viden om græsk og latinsk litteratur. Hans afhandlinger rummede synspunkter og metoder af vidtrækkende betydning for flere af den klassiske filologis kerneområder og vakte betydelig opsigt, ligesom hans polemiske form gav anledning til bitter strid, især i afhandlingen om Falaris' breve.

Bentley publicerede tekstkritiske bidrag til og udgaver af bl.a. Kallimachos (1697), Cicero (1709), Menander (1710), Terentius (1726) og Manilius (1739). Hans udgave af Horatius (1711) gav et nyt grundlag for studiet af den romerske digter. Bentleys arbejde med poetiske tekster bidrog afgørende til forståelsen af græsk og latinsk metrik, og han påviste et tabt bogstav, det såkaldte digamma, der af sproglige og metriske grunde måtte forudsættes i de homeriske digte. I 1732 udgav han en omdiskuteret udgave af John Miltons Paradise Lost.

Bentley, der var dybt engageret i sin tids teologi og naturvidenskab og en ihærdig modstander af ateisme og fritænkeri, fandt det muligt at bevise Guds eksistens ud fra Isaac Newtons naturvidenskabelige system.