Riberalta, flodhavn i det nordlige Bolivia; 98.000 indb. (2012). Byen ligger i et tyndtbefolket regnskovsområde ved floden Río Beni, en biflod til Mamoré i Amazonassystemet. Den var tidligere et af centrene for gummiindsamlingen i området; nu produceres bl.a. olie fra paranødder. Riberalta er et ret moderne handels- og transportcentrum i et afsidesliggende område.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.