Rhea Leman, f. 1954, amerikansk-dansk danser og koreograf. Rhea Leman kom til Danmark med en newyorker-uhøjtidelighed, der straks fik plads på den danske dansescene. For kompagniet Teater Tango 1982-97 har hun skabt danseteater med både dans, tekst, musik og video. Temaet er ofte desperation og ensomhed, men altid garneret med ironi og tempo som i Endelig Alene (1995), som hun skabte med maleren Michael Kvium som scenograf. Efter opløsningen af Teater Tango har hun udviklet sit talent for den talte dramatik, både som forfatter og iscenesætter, mest markant i tv-serien Hjerteflimmer (1998). Formand for Scenekunstudvalget under Kunststyrelsen 2004-07.
Rhea Leman
Faktaboks
Rhea Leman
- Født
- 1954
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.