Rhônegletsjeren

Rhônegletsjeren, gletsjer i det centrale Schweiz 50 km syd for Luzern. Gletsjeren, som er floden Rhônes udspring, ligger på en sydvendt bjergside og strækker sig ned mod Grimselpasset (2165 m). Der blev tidligt anlagt et hotel nær fronten af gletsjeren, og kunstnere har siden 1700-t. jævnlig skildret dens udseende.

I begyndelsen af 1800-t. voksede gletsjeren, så fronten rykkede frem og i 1850 kun lå få meter fra hotellet. Siden er den smeltet ca. 2,5 km tilbage, men Rhônegletsjeren er endnu i dag mere end 7 km lang.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig