Rhône

Rhône, flod i Schweiz og Sydøstfrankrig; 812 km, heraf 522 km i Frankrig. Rhône har sit udspring i 1753 m højde fra Rhônegletsjeren, der glider ned fra det permanente sne- og isdækkede område omkring Dammastock i de schweiziske Alper. Herfra løber floden mod sydvest i en længdedal for derefter at bryde gennem Alperne, idet den løber mod nord til Genèvesøen (Lac Léman). Fra Genève fortsætter løbet ind i Frankrig mellem Jurabjergene mod nord og Alperne mod syd. I Lyon optager Rhône bifloden Saône og løber mod syd gennem Rhônedalen mellem Alperne og Centralmassivet for at udmunde med et stort delta, Camargue, i Middelhavet.

Rhônes afvandingsområde er kun på 100.000 km2, men pga. store nedbørsmængder i Alperne er den Frankrigs langt vandrigeste flod, ved mundingen gennemsnitlig 1800 m3/s, og på grund af det ret store fald er strømmen ofte rivende. Rhône anvendes til et stort antal vandkraftværker, til kølevand i kernekraftværker og til kunstvanding i Provence og Languedoc. Neden for Lyon er den sejlbar for fartøjer på op til 3000 t, men skibsfarten er beskeden. Fra Saône udgår kanaler til Loire, Seine-bassinet, Marne og Mosel. I nord har Rhône forbindelse til Rhinen og i syd til Canal du Midi.

Rhônedalen

Rhônedalen mellem Lyon og Middelhavet har pga. de barrierer, som Alperne og Centralmassivet udgør, i årtusinder haft kolossal betydning som trafikkorridor mellem Nordeuropa og Middelhavslandene, i dag med motorvej, jernbaner og olierørledninger. Den nordlige del af Rhônedalen har tempereret fastlandsklima, der syd for Montélimar afløses af Middelhavsklima. Jævnligt betinger trykforholdene en nordenvind, mistralen, som koncentreres i dalen og opnår voldsom styrke. Rhônedalen er intensivt opdyrket med vin, frugt og grøntsager.

Vin

Rhônedalen har en årlig produktion på 400 mio. flasker vin (2013). 83 % er rødvine, og af dem er 3/4 fra appellation Côtes-du-Rhône eller de store sydlige områder Costières de Nîmes, Côtes du Ventoux, Grignan-les-Adhémar (tidl. Coteaux du Tricastin) og Côtes du Lubéron. Vinarealet på ca. 70.000 ha strækker sig fra Vienne i nord til Avignon i syd, et område, som naturligt er delt i to. I den nordlige del står vinstokkene på stejle, granitholdige terrasser langs Rhônefloden, mens de syd for Valence står på en stor, bred slette.

I den nordlige del ligger de bittesmå områder Condrieu og Château Grillet, hvis delikate, parfumerede hvidvine udelukkende laves på druen viognier. Alle de store røde vine, der har gjort Rhône berømt, laves kun på druen syrah; Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage er stjernerne fulgt af Crozes-Hermitage og Saint-Joseph. I syd findes Châteauneuf-du-Pape, hvis magtfulde røde vine især laves af druen grenache ligesom naboerne Gigondas og Vacqueyras, men der må lovligt anvendes 13 forskellige druer. Rundt om Avignon ligger de 18 vinbyer, der må føje deres navn til betegnelsen Côtes-du-Rhône-Villages.

Efter 1945 var de bedste crus fra den nordlige del i fare for at forsvinde pga. det svære arbejde og faldende priser, men den amerikanske vinskribent Robert Parker har bidraget til at forny interessen for de store vine. "Vin forkælet af solen" er vinbøndernes slogan, og Rhône forener det bedste i Bourgogne og Bordeaux og har et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig