Reynosa, mexicansk by nær Río Bravo del Norte (Rio Grande) og grænsen til USA; 608.900 indb. (2010). Byen ligger i et naturgasfelt og er en vigtig industriby med et mindre olieraffinaderi, petrokemisk industri, bomuldsmøller og destillerier. I omegnen er der kvægavl, bomulds-, sukker- og majsdyrkning.