Repton, landsby i Derbyshire, England. Repton grundlagdes som kongeligt kloster ca. 675 og blev gravsted for Mercias kongeslægt, bl.a. St. Wigstan (d. 849), til hvem kirken er indviet. Han skrinlagdes i kirkens enestående krypt. Vinteren 873-74 omdannede vikingerne klostret til en befæstet lejr; derfra stammer en række begravelser af skandinavisk type, bl.a. en massegrav med mindst 264 individer. I samme høj fandtes en høvdingebegravelse. Udgraverne har søgt at sandsynliggøre, at den rummer Ivar Benløs' jordiske rester.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.