Reporters Sans Frontières, RSF, Reporters Without Borders, Journalister uden Grænser, uafhængig organisation, stiftet 1986 i Paris med det formål at sikre presse- og ytringsfrihed over hele verden og bl.a. hjælpe fængslede journalister og sikre journalisters sikkerhed i fx krigszoner.

Reporters Sans Frontières har kontor i Frankrig og nationale afdelinger i Østrig, Belgien, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tunesien og USA.

Organsiationen finansieres bl.a. gennem udsendelser af fotobøger samt diverse donationer, bidrag fra medlemmer og offentlige institutioner og samarbejde med private firmaer.

Reporters Sans Frontières har konsulentstatus ved FN. I 2005 blev organisationen tildelt Europa-Parlamentets Sakharovpris for sit arbejde for ytringsfriheden.

Reporters Sans Frontières' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig