Renzo Piano

Faktaboks

Renzo Piano
født:
1937

Renzo Piano, f. 1937, italiensk arkitekt. Renzo Piano fik sit internationale gennembrud med Pompidoucentret, Paris (1972-77; s.m. Richard Rogers).

Det eksponerede stålskelet, de stærkt farvede tekniske installationer og fremhævelsen af bygningens trafikåre er en del af hans karakteristiske high tech-udtryk.

Siden har Renzo Piano opført bl.a. Menil Collection Museum, Houston, Texas (1981-87), Kansai Lufthavns passagerterminal, Osaka, Japan (1994) og Zentrum Paul Klee, Bern, Schweiz (1998-2006). I Southwark lige syd for London Bridge har Piano tegnet skyskraberen Shard London Bridge, som regel blot kaldet The Shard 'glasskåret' (2012). Den spidse bygning er med sine 310 m den højeste i EU.

Renzo Piano modtog 1998 Pritzker Architecture Price og Sonningprisen 2008.

Læs mere om italiensk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig