René Char

Han begyndte som eksperimenterende surrealist sammen med Breton og Éluard i den kollektive digtsamling Ralentir travaux (1930). Han fortsatte selv eksperimenterne med samlingen Le Marteau sans maître (1934), men søgte snart sin egen stil, metaforløs og fortættet, i Moulin premier fra 1936. Hans personlige form kommer til udfoldelse i digte fra krigens tid, Seuls demeurent (1945), og i Feuillets d'Hypnos (1945, dansk udvalg i Digte og prosa, se litteraturliste), et af hans kendteste værker med 237 tankemættede notater fra hans tid som leder af en modstandsgruppe. De to samlinger blev optaget i digtbindet Fureur et mystère (1948) og repræsenterer her spændvidden mellem fureur, "vrede" og mystère, "mysterium", handling og digtning.

René Char stammede fra L'Isle-sur-Sorgue i Provence, som han aldrig helt forlod, selvom han efter krigen søgte kunstner- og forfattermiljøet i Paris. Her knyttede han sig til Albert Camus, korresponderede med Paul Celan og fordybede sig i Osip Mandelstam og Boris Pasternak. Blandt kunstnerne inspireredes han bl.a. af Nicolas de Staël, som illustrerede dele af Le Poème pulvérisé (1947), og længere tilbage af Georges de La Tour. Fra efterkrigstiden stammer endvidere hovedværkerne Les Matinaux (1950), La Parole en archipel (1962, dansk udvalg Digte og Aforismer, se litteraturliste) og Recherche de la base et du sommet (1965). Efter sin tilbagevenden til L'Isle-sur-Sorgue i 1978, fortsatte han udgivelserne med Chants de la Balandrane (1979) og digtene i Éloge d'une Soupçonnée (posthumt, 1988).

René Char var optaget af samklangen af digtning og tænkning hos Friedrich Hölderlin og udforskede gerne menneskets situation som isoleret bevidsthed midt i et kosmos, der i sig selv bare er. Han kunne overraskende vende naturiagttagelser til filosofiske påstande ("Bliv hos bølgen, når dens hjerte udånder. Du vil se"). Hans digtning fremtræder således konkretistisk, nærmest prosaisk, og det er ikke tilfældigt, at Char var en prosadigtets og aforismens mester. Det var sjældent, at han forsøgte sig i essaygenren, men det skete bl.a. med nogle inspirerede sider om "Arthur Rimbaud" (1956), hvor han også karakteriserede sin egen digtning med ordene: "Det sande liv, den uafviselige kolos, formes kun i poesiens krop".

• Char, René (1959). Digte og prosa. I udvalg og oversættelse ved Ebbe Traberg. Fredensborg: Arene Lyrikkreds.
• Char, René (2005). Digte og Aforismer. Et udvalg oversat af Einar Tassing. Hillerød: Forlaget Tomos.
• Lund, Hans Peter (2015). Traductions de Char en danois. Dictionnaire René Char,redigeret af Danièle Leclair og Patrick Née, ss. 556-558, 667-668. Paris: Classiques Garnier.
• Tassing, Einar (1978). Moderne fransk poesi. København: Vinten.