Meningsmålinger viser, at over 90% af den amerikanske befolkning tror på Gud, men der synes at være ringe enighed om, hvad der tros om Gud. Udbuddet på det åndelige marked er stort; der findes (1999) flere end 1500 forskellige kirkesamfund, religiøse samfund, sekter eller kulter. Ca. 60% af den voksne befolkning betegnede sig i 1990 som protestanter, 26% som katolikker, 2% som jøder, godt 5% tilhørte andre religioner, mens godt 7% var ikke-religiøse.
religion i USA
USA's kirker
Kirkerne indtager en mere central og synlig plads i befolkningens sociale liv, end tilfældet er i de fleste europæiske lande. Ca. 40% af befolkningen deltager i gudstjenester hver uge, og kirkerne er engageret i løsning af mangeartede sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver. Ligeledes spiller religiøse værdier en mere fremtrædende rolle i det politiske liv end i de fleste andre vestlige lande.
Kirkeligt og teologisk er Nordamerika blevet præget af den europæiske reformationstids følger, men udvandrings- og frihedsmotivet har givet den kirkelige tradition en ganske særlig karakter. I 1600-t.s første halvdel befolkedes de amerikanske kolonier af frihedssøgende reformerte, lutheranere, anglikanere og katolikker, som dog flere steder etablerede en form for statskirke. Senere i 1600-t. og i 1700-t. blev Amerika, især Pennsylvania, et fristed for religiøst forfulgte grupper fra Europa som kvækere, mennonitter og amish.
Nye åndelige vækkelser
Åndelige vækkelser er en anden central del af den kirkelige tradition. De første store vækkelser, som gik hen over landet i 1700-t., skabte nye former for menighedsliv og mission og trak gradvis det amerikanske kirkeliv i retning af en mere individualistisk og eksperimenterende form for kristendom og bort fra den europæiske arv. Helt i tråd hermed fastslår den amerikanske forfatning (The First Amendment of the Constitution, 1791) religionsfriheden og adskillelsen af kirke og stat.
Nye åndelige vækkelser gik hånd i hånd med koloniseringen af Vesten i 1800-t.s første halvdel. I nybyggermiljøet opstod nye former for mission, bl.a. traditionen med camp meetings, store udendørs møder, som samlede i hundredvis af tilhørere; de blev især anvendt af baptister og metodister, hvis overtal mht. medlemmer siden er bevaret. To af de "indfødte" amerikanske kirkesamfund, mormonkirken og Disciples of Christ, har deres oprindelse i den åndelige grøde i 1800-t.s første årtier.
Industrialiseringen og Social Gospel Movement
Industrialiseringen og storbyernes vækst i årtierne efter Borgerkrigen berørte også kirkerne. Social Gospel Movement påvirkede mange præster og kirkefolk med sin moralsk-kristne kritik af udviklingens sociale omkostninger. I 1920'erne blev to markante teologiske holdninger synlige, som holdt sig resten af århundredet: Den liberale teologi kom til at dominere det amerikanske establishment i de følgende årtier. Den konservative fundamentalisme tabte terræn på kort sigt, men bevarede sin appel på længere sigt.
Borgerrettigheder og kulturel revolte
I Syden var især de baptistiske kirkesamfund i 1950'erne og 1960'erne med til at skabe de organisatoriske rammer for de sorte amerikaneres kamp for borgerrettigheder.
Efter 1950'ernes stabilitet fulgte 1960'ernes sociale og kulturelle revolte, som fik den liberale dominans til at vakle. Mange unge vendte både den traditionelle politik og de etablerede kirker ryggen. Den konservative, protestantiske tradition blev synlig igen i 1960'erne, da en ny karismatisk bevægelse fik medvind på tværs af kirkesamfund, og konservative kirker med et fast bibelsyn mødte ny lydhørhed. I 1970'erne og 1980'erne fik en række tv- og radioprædikanter succes med samtidig at udbrede kirkeligt og politisk konservative budskaber.
Andre religioner i USA
Perioden 1965-2000 kendetegnes også ved ny religiøs aktivitet uden for de etablerede kirker. Nye ikke-kristne eller kvasi-kristne samfund, okkultisme og New Age samt religioner som islam og buddhisme har vundet indpas hos mange i den efterkrigsgeneration, som er blevet kaldt en ny generation af søgende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.