Rejsegarantifonden, privat selvejende institution, der ifølge Rejsegarantiloven skal yde bistand til kunder, der har købt et rejsearrangement, fx en pakkerejse eller en charterferie, der ikke gennemføres pga. rejsearrangørens økonomiske forhold. Rejsegarantifonden betaler kundens tab og sørger for hjemtransport af strandede kunder. Rejsearrangører skal stille en økonomisk garanti over for Rejsegarantifonden og desuden betale fonden et beløb for hver rejsedeltager.