Reimert Kehlet, 1885-1971, dansk fotograf. Efter handelsuddannelse oprettede Reimert Kehlet i 1917 sit første atelier. I 1934 etableredes Stella Nova-ateliererne, hvor han satte portrætfotografering i system ved hjælp af et selvkonstrueret multifotografiapparat.
Kameraet kunne optage portrætter på ark med 9 eller 12 billeder. Et børneabonnement sikrede én årlig optagelse i 18 år. I 1960 var der ca. 71 afdelinger i Danmark og fire i Sverige; de blev i slutningen af 1960'erne solgt eller overtaget af bestyrerne.
Negativarkivet blev destrueret i 1970'erne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.