Rigsdagsbygningen

Rigsdagsbygningen i Berlin er det tyske demokratis mest fremtrædende bygning og en af Berlins mest populære seværdigheder. Det er symbol for Tysklands omskiftelige politiske historie og huser i dag det tyske parlament, Forbundsdagen. I umiddelbar naboskab befinder sig en række ministerier og bygninger, der huser den tyske regering – herunder "Bundeskanzleramt", som er den tyske kanslers officielle residens.

Det tog mere end 20 år, før det tyske parlament efter grundlæggelsen af det tyske rige i 1871 fik sit eget hus. De tyske kejsere Wilhem 1. og Wilhelm 2. gjorde alt for at forstyrre byggeprocessen med forskellige krav: Således krævede Wilhelm 1. at bygningen ikke måtte være højere end hans byslot. Wilhelm 2. syntes, at toppen af det demokratisk valgte parlament burde pyntes med kejserkronen. Arkitekten Paul Wallot måtte vedvarende tegne ændringer for at imødekomme de mange politisk motiverede krav til bygningen, hvilket naturligvis forlængede byggeprocessen.

Arkitekten bag Rigsdagsbygningen, som det fremstår i dag, er den britiske stjernearkitekt Sir Norman Foster. Spektakulær er bygningens glaskuppel, som symboliserer transparens, tilgængelig og åbenhed for det tyske demokratis hjemsted; og som er et klart udsagn imod kejserkronen tidligere. Helt i denne ånd besøger årligt mere end 1 million turister fra Tyskland og hele verden Rigsdagsbygningen.

Fra Rigsdagsbygningen udråbte socialdemokraten Philipp Scheidemann d. 9. November 1918 republikken Tyskland og afskaffelsen af kejserdømmet. Weimarrepublikkens parlament fik til huse i Reichstag. D. 27. Februar 1933 iværksatte nationalsocialisterne Rigsdagsbranden, som markerede afslutningen af det tyske demokrati og starten af det nationalsocialistiske terrorregime. I slutningen af April 1945 erobrede den Røde Hær Berlins centrum, herunder Rigsdagsbygningen. Bygningen blev ramt af millioner af træffere og var fuldstændig ødelagt efter 10 timers kamp. Tilbage var blot en ørken af ruiner og vragrester.

Sir Norman Foster bevarede under ombygningen i 1990erne bygningens ydre og en række fortællende elementer fra bygningens historie, herunder skudhuller og graffiti fra den sovjetiske hær.

Under Tysklands deling fristede Rigsdagsbygningen pga. sin beliggenhed lige op ad Berlinmuren en sølle skæbne. Nødtørftig renoveret fungerede bygningen primært som udstillingssted. Med festlighederne ved den tyske genforening d. 3. Oktober 1990, som blev afholdt på pladsen lige foran bygningen, indledtes monumentets nye rolle og status i det genforenede Tyskland.