Reichenbach-konventionen, resultatet af et møde afholdt 27.7.1790 i byen Reichenbach i Schlesien mellem repræsentanter fra Østrig og Preussen efter britisk mellemkomst. Man enedes om, at Preussen opgav sin fjendtlige politik over for Østrig, mod at Østrig afsluttede krigen mod Osmannerriget uden territoriale krav. Aftalen afværgede en truende krig mellem Preussen og Østrig.