Regine Olsen

Regine Olsen var Søren Kierkegaards forlovede fra 1840 til 1841. Forlovelsestiden og bruddet med hende satte dybe spor i Søren Kierkegaards forfatterskab.

Af hensyn til hendes renommé gjorde Søren Kierkegaard sig umage for at lade Regine fremstå som initiativtager til forlovelsens ophævelse i 1841.

Skønt Regine ikke omtales ved sit borgerlige navn ét eneste sted i forfatterskabet, slynger hun sig igennem det som en erotisk arabesk. I digterisk form træder hun læseren i møde i værker som Gjentagelsen, Frygt og Bæven og Skyldig? — Ikke-Skyldig?, der hver på deres måde tematiserer forskellige kærlighedskonflikter, men hun kan også vise sig ganske uventet, fx dybt inde i Philosophiske Smuler, hvor det om forholdet mellem guden og mennesket hedder: "Det Ulykkelige ligger ikke i, at de Elskende ikke kunne faae hinanden, men i at de ikke kunne forstaae hinanden".

Regine Olsen giftede sig i 1847 med embedsmanden Fritz Schlegel (1817-1896) og var i perioden 1855-1860 guvernørfrue i Dansk Vestindien.