Faktaboks

Reg Butler
Født
1913
Død
1981

Reg Butler, Reginald Butler, 1913-1981, britisk billedhugger. Reg Butler var uddannet og arbejdede som arkitekt indtil 1950. Han begyndte at lave skulpturer i 1947 og blev samme år Henry Moores assistent.

Reg Butlers egne værker var langstrakte, skeletagtige og gennembrudte, udført i bøjet og svejset metal. I 1952 fik han sit gennembrud, da han vandt førsteprisen i en international konkurrence om et monument over Den ukendte politiske fange; en model (1955-56) til værket, der aldrig blev udført, findes på Tate Gallery, London.

I slutningen af 1950'erne begyndte Reg Butler at lave naturalistiske skulpturer af piger, og under indtryk af popkunst og superrealisme fik de tilført et erotisk islæt.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig