Reerslev Kirke

Kirke og kirkegård ligger på en lav højning, der afgrænses af landsbyen mod vest og af et langstrakt vådområde mod øst. Kirkegården har bevaret sit middelalderlige omfang og indhegnes mod vest og til dels syd stadig af en middelalderlig teglstensmur. Hovedindgangen er gennem en portal i vestmuren. Lidt vest for den gamle kirkegård findes en annekskirkegård fra 1873.

Kirken udgøres af en romansk bygning bestående af kor og skib. I senmiddelalderen er koret blevet forlænget mod øst, ligesom der er blevet føjet tårn, våbenhus og muligvis sakristi til kirken. Fra renæssancen stammer nordkapellet.

Den romanskebygning er forholdsvis intakt og opført af rå og kløvede marksten oplagt i uregelmæssige skifter og med med kvadre i bygningens hjørner. Enkelte steder kan den oprindelige romanske murbehandling ses, der kendetegnes ved brede fuger med kvaderrisning, dvs. at bygningsstenenes udstrækning er blevet markeret i den våde mørtel. Af oprindelige vinduer kan et enkelt ses i tilmuret stand i skibets sydmur. Den oprindelige syddør er bevaret i noget ombygget skikkelse, mens norddøren er tilmuret og fremtræder som niche i kirkerummet.

Korets udvidelse mod øst er gennemført i anden halvdel af 1400-tallet. Udvidelsen er bygget af teglsten på en syld (dvs. et fundament) af marksten og med genanvendelse af den gamle korvægs materialer. Udvidelsen er prydet med en speciel blændingsdekoration på gavltrekanten bestående af en komposition med fladbuede højblændinger, dvs. høje murnicher, indrammet af cirkelblændinger og et knækket, forsænket blændingsbånd over en trappefrise.

Våbenhuset på kirkens sydside er også opført i senmiddelalderen. Bygningen er rejst af teglsten over en syld af marksten. At bygningen allerede i middelalderen blev forhøjet ses ved synlige vandrette byggeskel i murene samt spor efter en ældre gavltrekant. Forhøjelsen blev afsluttet med en blændingsgavl komponeret af stigende højblændinger.

Kirkens senmiddelalderlige tårn med trappehus på sydsiden er ligeledes opført af teglsten over en markstenssyld. Tårnet, der er i tre stokværk med klokkestokværket placeret umiddelbart over skibets rygning kendetegnes af blændingsprydede gavle. Tårnrummet er overhvælvet.

Ved middelalderens slutning er sakristiet på korets nordside opført. Bygningen er i teglsten på markstenssyld, og er i sit formsprog ganske anonym.

I 1560’erne blev kirkens nordkapel bygget.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader. Korbuen er udstyret med enkle profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på). De romanske dele af bygningen er i middelalderens løb – måske allerede i 1300-tallet – blevet overhvælvet, og hvælvenes udførelse har paralleller til flere af lokalområdets kirker.

Kirkens eneste middelalderlige inventarstykke er den romanske granitdøbefont, der er udsmykket med arkader på selve kummen. Fra kirken kendes dog et middelalderligt korbuekrucifiks fra 1400-tallet, der nu er deponeret i Nationalmuseet.

Fra renæssancen stammer alterbordsforsiden (dateret 1562) samt altertavlen (formentlig fra 1625) og prædikestolen fra 1629. Altertavlen er udført i lighed med andre af tidens tavler og består af et fodstykke, hvorpå storfeltet hviler, og er suppleret med et topstykke samt vinger.

Kirkens klokker er støbt i 1860 og 1915.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Danmarks Kirker
• Reerslev Kirke på sogn.dk