Reader's Digest, amerikansk månedsmagasin, grundlagt i 1922. Indholdet er populariserede resuméer af bøger og artikler, ofte hentet fra andre tidsskrifter. Magasinet blev hurtigt en succes og fik det største oplag for et tidsskrift nogensinde. Desuden blev der grundlagt udgaver på andre sprog samt en braille-version (blindeskrift) på engelsk. Oplaget var i 1980'erne på sammenlagt 30 mio. eksemplarer. I 2004 var oplaget 12,5 mio. for den engelsksprogede udgave. En dansk udgave, Det Bedste, udkom 1946-2005.

Reader's Digests hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig