Raymond Duchamp-Villon

Faktaboks

Raymond Duchamp-Villon
født:
1876
død:
1918

Raymond Duchamp-Villon, 1876-1918, fransk billedhugger, bror til Marcel Duchamp og Jacques Villon.

Efter at have arbejdet i en ekspressiv-naturalistisk stil, inspireret af Aristide Maillol og Auguste Rodin, fandt Raymond Duchamp-Villon ca. 1910 i kubismen og 1912 i gruppen La Section d'Or det forenklede og mere abstrakte udtryk, han søgte.

I hovedværket Hesten (1914, Tate Gallery, London, og Museum of Modern Art, New York) forenes dyrets og maskinens kræfter og dynamik, og skulpturen har træk fra såvel kubisme som futurisme.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig