Ravnholt, hovedgård 7 km nordøst for Ringe på Fyn. Gården kendes fra 1300-t.; den ejes siden 1701 af slægten Sehestedt Juul og var stamhus 1752-1924 for slægterne Frijs (Juul) og Sehestedt Juul. Den trefløjede hovedbygning har nordfløj i tre etager og østfløj i to etager, opført 1592, samt vestfløj i to etager fra 1846. Et kapel opførtes 1737. Alle fløjene blev stærkt ombygget 1864-70 i nyrenæssance. Der findes rester af en stort anlagt barokhave.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1365 som Rafnholt, af fuglebetegnelsen ravn og -holt 'mindre skov'.

Ravnholt Gods omfatter tillige hovedgårdene Hellerup og Lykkesholm, i alt 2603 ha (2013).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig