Rauvolfia
Rauvolfia serpentina i blomst. Arten er udbredt fra det indiske subkontinent i vest til det sydligt centrale Kina og det vestlige Malesien.
Af /flickr.
Licens: CC BY SA 2.0

Rauvolfia er en slægt af træer og buske i singrønfamilien. Der kendes ca. 76 arter, som er udbredt i tropiske egne i det meste af verden.

Faktaboks

Etymologi
Slægten er opkaldt efter den tyske læge og botaniker Leonhard Rauwolf, ca. 1540-1596.

De har blade i tre- eller firebladede kranse. Rødderne indeholder alkaloider, rauvolfiaalkaloider, fx reserpin. Alkaloiderne har bl.a. blodtrykssænkende og beroligende virkning og udvindes især fra arterne Rauvolfia serpentina og R. vomitoria fra hhv. Sydøstasien og Afrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig