Rausing

Rausing er en svensk industrifamilie.

Ruben Rausing (1895-1983) udviklede og patenterede en emballage af plastovertrukket karton til flydende indhold som vand, mælk, juice og vin. Han skabte også maskinen, som i samme arbejdsproces kunne fremstille emballagen samt fylde og lukke den. Emballagen blev en verdensartikel, se Tetra Pak.

Ruben Rausings sønner, Gad Rausing (1922-2000) og Hans Rausing (1926-2019), stod efterfølgende i spidsen for Tetra Pak, som fortsat kontrolleres af familien. Rausing-familien har været udsat for flere dramatiske pengeafpresningsforsøg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig