Rathlousdal

Artikelstart

Rathlousdal, hovedgård umiddelbart sydvest for Odder, oprettet af krongods 1570 som Loverstrup, atter krongods 1580-1672; fra 1674 kaldet Rathlousdal efter kammerherre Gregorius Rathlou (1636-81), i slægtens eje til 1961, som stamhus 1749-1921 (slægterne Schack, Schack-Rathlou, Holstein/Holstein-Rathlou).

Hovedbygningen fra 1769-75 blev nedrevet 1952 bortset fra fire klassicistisk prægede pavilloner, der opførtes 1910. I 1992 opførtes efter brand en ny avlsgård. I parken står en obelisk fra 1783 af J. Wiedewelt. I skovstykket nær haven findes en gammel bjørnegrotte.

Rathlousdal Gods omfatter 1220 ha (2013), heraf er hovedparten skov.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig