Faktaboks

Rasmus Rasmussen
Født
1871
Død
1962

Rasmus Rasmussen, 1871-1962, færøsk højskolemand, politiker, forfatter og botaniker. Rasmus Rasmussen oprettede sammen med Símun av Skarði Føroya Fólkaháskúli (Færøernes Folkehøjskole) i 1899, hvor han underviste frem til 1947. Højskolen havde i den periode stor betydning for den kulturelle og politiske udvikling på Færøerne. Selv var Rasmus Rasmussen medlem af Lagtinget 1914-27.

Under pseudonymet Regin í Líð skrev han den første færøske roman, Bábelstornið (1909, Babelstårnet), foruden en mængde noveller, oversættelser og et enkelt skuespil. Rasmus Rasmussen var autodidakt botaniker og har udtømmende beskrevet Færøernes flora, ligesom han skabte en komplet botanisk nomenklatur på færøsk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig