Faktaboks

Rasmus Nielsen

R. Nielsen

Født
4. juli 1809
Død
30. september 1884

Rasmus Nielsen. Litografi efter foto.

.

Rasmus Nielsen var en dansk filosof og teolog i 1800-tallet. Han blev teologisk kandidat i 1837, licentiat i 1840 og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1841-1883.

Rasmus Nielsens filosofiske udvikling kan opdeles i tre faser: I sin ungdom var han under stærk påvirkning af Hegels filosofi, som han på højrehegeliansk vis forstod som en spekulativ teologi. Denne fases hovedværk er Den propædeutiske Logik (1845).

Derefter kom Nielsen under Søren Kierkegaards indflydelse, og han var hovedmanden i den strid om forholdet mellem tro og viden, som udløstes ved udgivelsen af H. Martensens Den christelige Dogmatik (1849). I Evangelietroen og Theologien (1850) gentog Nielsen atter og atter, at kristendommen står højere end videnskaben, og at evangelietroen er grundlæggende forskellig fra teologien, fordi en videnskabelig teori her er en umulighed.

Skønt Nielsen stedse betjente sig af den hegelske dialektik, betød mødet med Kierkegaard, at han forkastede hegelianismen og i stedet kastede sig over matematik og naturvidenskab for ad den vej at give filosofien et indhold.

Hovedværket i denne tredje fase i forfatterskabet er Grundideernes Logik, 1-2 (1862-1864). Han var nu nået frem til den opfattelse, at videnskab og religion var baseret på uensartede principper, nemlig hhv. fornuft og åbenbaring, og at de derfor kunne forenes i en og samme bevidsthed. Denne opfattelse vakte 1865-1867 en voldsom kritik og udløste en litterær fejde, ofte kaldet den anden strid om tro og viden, og kom til at danne indledning til det moderne gennembrud omkring 1870.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig