Rasmus Rask var en dansk sprogforsker, der blev tildelt professortitlen ved Københavns Universitet i 1818. Han var professor i litteraturhistorie fra 1825 og i orientalske sprog fra 1831. Fra 1814 var han underbibliotekar og fra 1829 overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København. Rasks videnskabelige virksomhed blev muliggjort af støtte fra velyndere, og først med ansættelsen i 1831, året før han døde af tuberkulose, fulgte tilfredsstillende vilkår, bl.a. aflønning som professor.
Rasmus Rask
Faktaboks
Rasmus Rask
Rasmus Kristian Rask
- Født
- 22. november 1787
- Død
- 14. november 1832
Rasmus Rask nåede i sit korte liv ikke den ønskede anerkendelse, hverken i sit hjemland eller internationalt, og han blev efterhånden plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger. Hans tilhørsforhold til barndomsegnen var stærkt. Han betegnede således sig selv som bondens søn fra Fyn og lod sit gravmæle på Assistens Kirkegård i København smykke med sentensen Sit Fædreneland skylder man alt, hvad man kan udrette. Samtidigt stik.
Dobbeltbillede af mindesten og infotavle for Rasmus Rask
Licens:
CC BY SA 3.0
Rasmus Rasks gravsted på Assistens Kirkegård i København.
Uddannelse og forskningsområder
Rask, der kom fra beskedne kår, blev student fra Odense Latinskole 1807. Fra 1808 studerede han teologi ved Københavns Universitet, men foretrak snart sprogvidenskaben, hvor han først arbejdede med islandsk, jf. hans oldislandske grammatik, Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog (1811). Hans indsats på dette område har medført, at han for eftertiden står som grundlæggeren af nordisk filologi. Hans andet betydningsfulde forskningsområde var komparativ lingvistik, jf. hans i 1815 prisbelønnede værk Undersögelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse (1814, udgivet 1818).
Rejser
Den største del af sit liv tilbragte Rask med indsamling af materiale til sammenlignende studier på sine mange og lange rejser, bl.a. til Sverige 1812, til Island 1813-15 og gennem Rusland og Persien til Indien 1818-23. På sidstnævnte rejse lærte han sig bl.a. sanskrit, pali, avestisk, persisk og arabisk og erhvervede en række håndskrifter på pali og avestisk, som han senere skænkede Universitetsbiblioteket.
Udgivelser
Rask var en usædvanlig sprogteoretisk begavelse. I kraft af sit vældige kildemateriale opnåede han passiv beherskelse af et stort antal sprog, hvilket satte ham i stand til at gennemføre en sammenlignende analyse af lydlige og grammatiske strukturer med henblik på en bestemmelse af de indoeuropæiske sprogs slægtskab. Da hans mange værker var skrevet på dansk, og da nogle forblev ufærdige manuskripter, blev en del af hans resultater inden for den komparative lingvistik i europæisk sammenhæng formidlet af andre, først og fremmest Franz Bopp og Jacob Grimm, men hans oversatte arbejder om andre sprog har senere vundet international anerkendelse.
,_Copenhagen.jpg){kind=link}
Kommentarer (2)
skrev Poul Søren Kjærsgaard
Kære Thomas Olander,
Jeg har 'uploadet' tre fotos til artiklen af Rasmus Rask. Det sker efter forslag fra Adam Hyllested forleden til Åbent Hus-arrangement.
Billederne er
1) Mindesten for Rask ved hans fødested i Brændekilde, opsat i 1888, restaureret i 2022;
2) info-tavle ved siden af mindestenen, som led i et projekt om Brændekilde som kulturlandsby, som jeg initierede. Den indeholder QR-kode til yderligere informationer billeder og videoer om Rask;
3) Fællesbillede af 1) og 2) fra den kommunalt ejede matrikel, hvor mindesten og tavle står.
Jeg overlader til dig at afgøre, om billederne skal bruges (ingen, ét eller alle).
Med venlig hilsen
Poul Søren Kjærsgaard
fagansvarlig for Galloromansk, Romanske filologer og franske lingvister samt Sprog i Frankrig
https://brugere.lex.dk/11285
svarede Thomas Olander
Kære Poul
Mange tak for billederne! Jeg har godkendt det gode dobbeltbillede. De to andre har jeg afvist, dels fordi at jeg kan forstå at redaktionen foretrækker at der ikke er for mange billeder, dels fordi fugleklatten på Rasks hoved er lidt for prominent på det ene billede.
Mange hilsener,
Thomas
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.