Ras al-Khaimah

Artikelstart

Ras al-Khaimah, et af de syv emirater i Forenede Arabiske Emirater; 1700 km2, 263.200 indb. (2012). Af disse bor ca. halvdelen i hovedstaden Ras al-Khaimah. Ras al-Khaimah ligger ud til Hormuzstrædet som det nordligste af emiraterne og med grænse til Oman.

Byen Ras al-Khaimah var tidligere base for sørøveri, der sammen med perlefiskeri udgjorde det økonomiske fundament. Området er det mest frugtbare i emiraterne, og der dyrkes bl.a. tobak, dadler, grøntsager og frugt. Den frodige og bjergrige natur har gjort turisme til et vigtigt erhverv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig