Randsfjorden, 75 km lang og meget smal sø nord for Oslo; 139 km2. Den får tilløb fra elvene Etna og Dokka og afvandes af Randselva, der løber mod syd gennem Hønefoss til søen Tyrifjord. Søens vestside er temmelig stejl og skovklædt, mens østsiden er fladere og mere åben, især det tætbefolkede landskab Hadeland mod syd.