Randerup Kirke

Kirkegården er omgivet af indvendigt jorddækkede diger af kløvede kampesten.

Kirken består af et senromansk kor af tufsten og et skib af granitkvadre. I sengotisk tid blev der tilføjet et våbenhus mod syd og et tårn i vest.

Den romanske kirkebygning er opført i to stadier, hvilket ses i de forskellige byggematerialer i koret og skibet. Kirken er opført med tre oprindelige nordvinduer, et i koret og to i skibet, men i dag er disse alle murede til, og kun det ene i skibet kan endnu anes.

Skibet er oprindeligt opført med en nord- og syddør, men kun syddøren er i dag bevaret som indgang fra våbenhuset.

Omkring 1450 blev både tårnet og våbenhuset bygget til. Begge er opført af munkesten, selvom der også er genbrugt granitkvadre fra skibets gavl i tårnet.

Det lille tårn har saddeltag med gavle i øst og vest, og tårnrummet, som er forbundet med skibet gennem en usædvanligt høj rundbue, er som det eneste rum i kirken overhvælvet. Både indvendigt og udvendigt er kirken overhvidtet, bortset fra tårnet som udadtil fremstår i blank mur. Kirken har ingen kalkmalerier.

Kirkens indre bærer præg af hovedrestaureringen i 1940-1941, hvor stolestader blev fornyet, og det ældre inventar fik gamle farver fremdraget.

Det ældste inventar er døbefonten, som er romansk og af granit. Den er udsmykket med arkader og to fremspringende menneskehoveder. Også fontens fod er udsmykket med tvillingearkader og råt huggede menneskelige halvfigurer.

Kirkens korbuekrucifiks er højgotisk og stammer fra første fjerdedel af 1300-tallet, og minder i stil om krucifikset i Gram Kirke. I 1940 fik det nye farver, da der ikke var bevaret spor af den oprindelige bemaling.

Kirkens altertavle er fra 1651, og i storfelterne ses oprindelige malerier af nadveren og af Maria og Johannes ved korsets fod.

Kirkens prædikestol fra 1600-tallet er typisk for egnen kendetegnet ved en fremspringende karnap. Den er opbygget af fem fag, og i fagene ses flere reliefskårne scener: Jesu fødsel, dåben, Golgata, opstandelsen, og noget usædvanligt en retfærdighedens engel med sværd og vægtskål.

Flere inventarstykker er også kasseret fra kirken i tidens løb: Indtil 1873 fandtes en degnestol i kirken, og til omkring 1910 tillige en præstestol. Også det oprindelige murede alterbord er forsvundet.

I kirken findes et lille epitafium fra 1686 over sognepræsten Broder Pedersen, død i 1685, hans kone Ellen Broders, død 1687, og deres børn. Mere bemærkelsesværdig er dog mindetavlen over den betydningsfulde salmeskriver Hans Adolph Brorson, som stammede fra Randerup og virkede som præst der i 1722-1729.

Foran våbenhusdøren ligger tre store barokgravsten, som er så slidte, at de ikke kan læses. På kirkegården findes et støbejernskors fra 1857, og endnu en mindesten over Hans Adolph Brorson fra 1913.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside