Rancagua, provinshovedstad i det centrale Chile 80 km syd for Santiago; 232.200 indb. (2012). Byen ligger i dalen mellem Andesbjergene og Chiles kystbjerge; klimaet er af Middelhavstype med milde fugtige vintre. Ved den nærliggende by El Teniente findes verdens største underjordiske kobbermine, og Rancagua er centrum for chilensk mineteknologi.