Ramapithecus

Artikelstart

Ramapithecus, uddød slægt af menneskeaber, en forfader til orangutangen.

Faktaboks

Etymologi
Slægten er opkaldt efter sagnhelten Rama og græsk pithekos 'abe'.

De første Ramapithecus-fossiler, et kæbefragment og nogle tænder, ca. 13 mio. år gamle, blev fundet i 1932 i det nordlige Indien. I 1976 blev i nærheden fundet en komplet kæbe. Dette fund gjorde det muligt at afvise en teori om, at Ramapithecus var en tidlig type på menneskets udviklingslinje. Yderligere fund sandsynliggør, at Ramapithecus skal inkluderes i menneskeabeslægten Sivapithecus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig