Ramallah

Artikelstart

Ramallah, palæstinensisk by på Vestbredden 16 km nord for Jerusalem; 27.500 indb. (2007). Byen ligger 870 m.o.h. og var under det britiske mandatstyre en vigtig handelsby. Senere, under Jordan, var den et meget populært sommerudflugtsmål for jordanere, indtil den i 1967 blev besat af Israel.

Distriktet Ramallah og al-Bireh (279.700 indb. (2007)) udgør en del af det palæstinensiske selvstyreområde, men rummer også jødisk bosættelse, en stor gruppe kristne (ca. 25% af byens befolkning) samt palæstinensiske flygtninge i lejre, der er vokset sammen med byen.

Ramallah har siden den første Intifadas udbrud i 1987 været et centrum for kampen mod den israelske besættelse af Vestbredden og siden 1994 et af selvstyreområdets administrative centre.

I byen findes rester af bosættelser fra vor tidsregnings begyndelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig