Ramón del Valle-Inclán, Ramón María del Valle-Inclán y de la Peña, 28.10.1866-5.1.1936, spansk forfatter. I 1900-t.s spanske litteratur er Valle-Inclán en hovedfigur, der markerer opbrud og fornyelse. Hans historiske kontekst er tabet af de sidste spanske kolonier i 1898, som på litteraturens område gav sig udtryk i den såkaldte 98-generations genovervejelser over Spaniens identitet og fremtidsmuligheder. Valle-Incláns bestræbelser går imidlertid i en anden, æstetisk eksperimenterende retning og indvarsler en kompleks litterær modernitet i Spanien i pagt med det nye århundrede. Forfatterskabet omfatter prosa, lyrik, drama og essays. Blandt prosaværkerne er især den raffinerede, erotisk-dekadente romancyklus Sonatas (1902-05, Sonater) bemærkelsesværdig som et første udtryk for den spanske modernisme, inspireret af samtidig fransk symbolisme og i samklang med nicaraguaneren Rubén Daríos introduktion af modernismen i Latinamerika. Den senere roman Tirano Banderas (1926, da. Tyrannen, 1988), der er henlagt til et latinamerikansk land og betragtes som spansksproget litteraturs første diktatorroman, opererer med anderledes krasse, ekspressionistiske effekter ligesom digtsamlingen La pipa de kif (1919, Kifpiben), hvor der fremmanes et abrupt, hallucineret univers af lyde og farver. Inden for teatret indtager Valle-Inclán også en markant position med sine farcer og den genre, han kaldte esperpentos. I disse fremstiller han virkeligheden "set i et konkavt spejl" med sine egne ord, grotesk forvredent, karikerende og vrængende ad spansk tradition og absurde æresbegreber. Om end Valle-Inclán ikke tog direkte del i 98-generationens selvransagende refleksioner over landets identitet og fremtid, var han således klart bevidst om den omgivende nationale misere og fremstillede den med den æstetiske konsekvens og dristighed, der kendetegner forfatterskabet som helhed.