Ramón Cabrera y Criñó, 1806-1877, spansk general, den betydeligste skikkelse inden for den militante carlisme i "Syvårskrigen" 1833-40, hvori han vandt adskillige slag. I 1840 måtte han flygte til Frankrig. Cabrera y Criñó var igen førende i det carlistiske oprør i Catalonien 1848-49; han levede sine sidste mange år i England.