Raimond Sebond, sp. Ramon Sibiuda, død 1436, spansk teolog og læge, der i 1430'erne underviste i Toulouse. Hans Theologia naturalis (trykt 1484), et vigtigt værk inden for naturlig teologi, søger at bygge bro mellem menneskets fornuft og Guds åbenbaring. Montaigne oversatte værket til fransk (1569) og skrev et stort, fideistisk essay om Sebond, se skepticisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.