Ragna Braase

Faktaboks

Ragna Braase
født:
1929

Ragna Braase, f. 1929, dansk maler og tekstilkunstner. Ragna Braase er uddannet på bl.a. Kunstakademiet i København 1954-57. Hun begyndte som maler med spontant-abstrakte, stoflige værker og har senere arbejdet med stærkt forenklede former i grafik og med vævning.

I de vævede arbejder har hun ofte nærmet sig skulpturen i form af søjler og telte med en stram og samtidig rigt differentieret ornamentik, der giver associationer til nomadefolk.

Siden 1968 har hun sammen med sin mand, Ib Braase, været bosat i Marcoussis uden for Paris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig