Faktaboks

Rafael Paasio
Født
6. juni 1903
Død
17. marts 1980

Rafael Paasio var en finsk socialdemokratisk politiker.

Paasio var medlem af Rigsdagen 1948-1975. Han afløste i 1963 Väinö Tanner som partiformand og ledede de følgende år partiets nyorientering, som indebar opslutning bag Urho Kekkonens udenrigspolitik og forsøg på at genforene det siden 1958 splittede socialdemokratiske parti.

I 1966 dannede Paasio en "folkefrontsregering" bestående af socialdemokrater, udbryderfraktionen, Folkedemokraterne og Centerpartiet. Han gik af i 1968, men var i 1972 igen statsminister i et halvt år. Han fortsatte som partileder indtil 1975, og partiets og fagbevægelsens genforening, som gennemførtes 1973, var i høj grad hans fortjeneste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig