Faktaboks

Røsnæs Kirke
Sogn
Røsnæs Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune
Røsnæs Kirke
Korets datering og byggeteknik lader til at antyde, at der til dette har været et træbygget skib (måske en ældre trækirke), der siden er afløst af det nuværende skib. Foto: 2013.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Røsnæs Kirke er en sognekirke, der ligger centralt i landsbyen Ulstrup midt på halvøen Røsnæs. Kirke og kirkegård er placeret i et kuperet terræn på kanten af et sydvendt bakkedrag.

Kirkegården

Kirkegårdens afgrænsning mod vest, syd og øst har de middelalderlige grænser, mens kirkegården mod nord er udvidet i 1860’erne og igen i 1980’erne. Den ældre kirkegård hegnes af mure, hvoraf dele er fra middelalderen. De nyere kirkegårdsafsnit er hegnet af diger. Adgangen til kirken og kirkegården sker fra vest.

Kirkebygningen

Kirken består af et senromansk kor med en tresidet apsis, der i højmiddelalderen blev suppleret med det nuværende skib. I senmiddelalderen fik kirken tilføjet sakristi på korets nordside, våbenhuse på nord- og sydsiden af skibet samt et vesttårn.

Den romanske bygning, der udgøres af kor og apsis, er opført i cirka 1200-1250 af rå og kløvede marksten og tegl. Bygningshjørnerne er sat med kvadre. Den oprindelige murbehandling kan iagttages flere steder i bygningen. Teglmurværket har stået i blank mur med synlige sten, mens markstensmurværket har stået med udglattet fugemørtel over bygningsstenene. Korets datering og byggeteknik lader til at antyde, at der til dette har været et træbygget skib (måske en ældre trækirke), der siden er afløst af det nuværende skib. I apsis er der bevaret enkelte af de oprindelige vinduesåbninger, der dog er kraftigt istandsat.

Skibet, der formentlig er opført i 1300-tallet, er som koret bygget af blandede materialer, men de har generelt en række træk til fælles. Begge skibets døre er fortsat bevaret.

I senmiddelalderen har kirken fået en række tilbygninger, hvoraf våbenhuset mod syd formentlig er ældst (1350-1450). Våbenhuset er bygget af teglsten med genanvendt markstensmateriale i murværket. Gavlen prydes af spidsbuede højblændinger (dvs. murnicher), og i våbenhusets indre er der fortsat bevaret rester af en middelalderlig vægbænk. Bygningen står med fladt loft.

Tårnet ved skibets vestgavl er opført af marksten og tegl og rummer kun ganske få daterende træk i form af fladbuede stik og nicher. Adgangen til tårnets øvre etager foregår gennem et trappehus på tårnets sydside. Tårnet, hvis nedre etage har hvælvet loft, er dateret til årtierne omkring år 1500.

Omtrent samtidigt er våbenhuset mod nord bygget, det er rejst af teglsten på markstenssyld (dvs. et fundament af marksten). Bygningens markante gavltrekant er smykket med flere rektangulære højblændinger over en trappefrise.

Sakristiet er ligeledes senmiddelalderligt og er som de øvrige tilbygninger rejst i teglsten over markstenssyld og med genanvendelse af ældre marksten i murværket.

En stor del af kirken har bevaret de middelalderlige tagværker af eg. Tagværkerne er forskelligt udformet over de enkelte bygningsafsnit. Kun sakristiet og søndre våbenhus har nyere tagværker af fyrretræ.

Kirkens indre domineres af de hvidkalkede flader. De romanske og unggotiske bygningsdele er alle blevet overhvælvet i løbet af 1300-tallet.

Kalkmalerier

Kirken har enkelte synlige kalkmalerier, bl.a. nogle middelalderlige vievandskors. Der er kendskab til ældre kalkmaleriudsmykninger i kirken, som dog ikke er synlige i dag.

Inventar

Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten, der stammer fra romansk tid og er enkelt udført.

Fra renæssancen stammer kirkens alterbordsforside (slutningen af 1500-tallet), som er udformet af fyrretræ med motiv af en firedelt arkaderække. Kirkens alterparti prydes af et nyere kors. Fra første halvdel af 1600-tallet stammer kirkens prædikestol og dele af stoleværket, dvs. kirkebænkene. Prædikestolen er af en type, der er almindelig på Kalundborgegnen, og bærer motiver af evangelisterne.

Kirkens klokker er støbt i 1615 og 1834.

I kirken er der enkelte gravsten fra renæssancen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig