Røros

Røros, højtliggende norsk by SØ for Trondheim ind mod den svenske grænse; 3840 indb. (2020). Den voksede op ved et kobbersmelteværk ved elven Hittern, og Røros var i 300 år en af Nordens vigtigste bjergværksbyer. Byen har i dag flere mindre industri- og håndværksvirksomheder, men er først og fremmest handels- og turistby. Den centrale bydel består af gamle, smukke træhuse og rummer også en karakteristisk barokkirke. Det lukkede kobberværk er omdannet til museum, og tæt ved ligger en stor, fredet slaggebunke fra århundreders kobberudsmeltning. Røros ligger under trægrænsen i lidt over 600 m højde. Alligevel ligner landskabet et højfjeldslandskab, hvilket dels skyldes træfældninger til kobberudsmeltningen, dels at sur nedbør, skabt ved svovludledning ved kobberproduktionen, bremsede vegetationens opvækst.

Geologi

Rørosdistriktet udgør den østlige del af den norske fjeldkæde Kaledoniderne. Her findes tidlige palæozoiske gråvakker, skifre og kvartsitter i store mægtigheder, indlejret i tyndere lag af lava og tuf. I denne lagpakke findes massive pyritmalme med kobber (1-2%) og zink (1-2%) knyttet til gråvakker, lava og tuf. Fx er der i Kronprins Olavs Gruve blevet brudt 1,1 mio. t malm med 1,3% kobber.

Historie

Efter at der i 1644 var blevet gjort malmfund i Røros, udstedte Christian 4. i 1646 privilegier på Røros Kobberværk, der producerede kobber og svovlkis, indtil virksomheden efter årtiers skranten ophørte i 1977. Byen voksede op omkring minerne, men var ikke officielt en købstad. Store dele af de gamle anlæg og bygninger er bevaret, og Røros blev i 1982 sat på UNESCOs Verdensarvliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig