Rødt

Artikelstart

Rødt er et norsk venstresocialistisk politisk parti, der blev stiftet i 2007. Rødt er et socialistisk parti, som er optaget af international solidaritet og kampen mod undertrykkelse, racisme og social dumping.

Rødt udspringer af den dogmatiske marxistisk-leninistiske bevægelse omkring Arbeidernes Kommunistparti (AKP (m-l)) i 1970'erne. AKP stillede fra 1973 op til valg under navnet Rød Valgallianse med svingende succes.

I 2007 lykkedes det det nye parti Rødt at samle kræfterne på den yderste venstrefløj i Norge. Partiet har nu en mere pragmatisk profil og har skilt sig af med en stor del af den autoritære arv fra tidligere, primært takket være partilederen Bjørnar Moxnes, som i 2017 blev partiets første medlem af Stortinget.

Ved valget i 2021 fik Rødt sit gennembrud som landsdækkende parti. Partiet gik frem fra 2,4 % af stemmerne i 2017 til 4,7 % af stemmerne i 2021 og øgede antallet af stortingsmedlemmer fra et til otte.

Bjørnar Moxnes har været partiets leder siden 2012.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig