Rødovre Kommune

Rødovre Kommune. Postkort fra 1914.

.

Rødovre Kommune. Våbenet blev taget i brug i 1938. Den røde okse er adelsslægten Oxes våbenmærke; ifølge traditionen ejede Torben Oxe gården Islevhus i Rødovre. Broen og vandet anskueliggør de mange vandløb, der tidligere prægede kommunen. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregistret.

.

Rødovre Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Rødovre Kommune. De to højhuse Ruskær og Agerkær i Rødovre sprænges væk 13.5.2012. Under en storm nytårsdag 2007 blev husene evakueret, da man frygtede, at de ville styrte sammen. Senere viste det sig, at de to højhuse fra 1950'erne ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, men pga. store kommende renoveringsomkostninger blev det besluttet, at bygningerne skulle nedrives.

.

Rødovre Kirke. Foto: 2012.

.

Rødovre Kirke. Foto: 2012.

.

Rødovre Kirke. Foto: 2012.

.

Rødovre Kommune, kommune 7 km vest for Københavns centrum.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Rødovre kendes fra 1313 som Awarthæøfræ, opr. identisk med gammeldansk *āwarth 'åbred' eller 'vagtsted ved åen', senere sammensat med adj. øvre og rød, som adskiller det fra Hvidovre.

Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune består af 19 medlemmer (2016). Erik Nielsen (f. 17.7.1953) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 1994.

Kommunen ligger i et fladt morænelandskab uden iøjnefaldende elementer; niveauforskelle optræder kun i forbindelse med moser og den opstemmede Damhussø. Området ligger i udkanten af det skovløse og frugtbare landskab Heden. Harrestrup Å, Damhusengen og Damhussøen udgør over en længere strækning grænsen til Københavns Kommune, og Vestvolden går som et grønt bælte gennem kommunen til Kagsmosen i nord.

I 1800-t. var Rødovre et traditionelt landbrugsområde med stor fødevareproduktion til det københavnske marked. Omkring 1900 indledtes den udvikling, der har gjort kommunen til en fuldt udbygget og integreret del af Storkøbenhavn. Landbruget nød godt af nærheden til storbyen, og da nogle af gårdene i begyndelsen af 1900-t. blev udstykket, var det til både boliger og gartnerier; frem til 2. Verdenskrig var der ca. 50 større gartnerier. Det sidste større, Knudsens Gartneri, måtte i 1966 vige pladsen for indkøbscentret Rødovre Centrum, landets første af sin art.

Boligbyggeriet indledtes så småt, da Byggeforeningen Fremtiden 1903-06 opførte bebyggelsen Søtorp syd for Rødovre gamle landsby; det er i dag vanskeligt at erkende landsbyens beliggenhed på skråningen ned mod Damhussøen; kun kirken, Rødovregård og få landsbyhuse står endnu. Fra 1940'erne til slutningen af 1970'erne kulminerede boligbyggeriet, meget af det i form af almennyttige boliger og byggeforeningsbyggeri. Blandt de store initiativer er Milestedet, der funktionelt hænger sammen med et tilsvarende område i Brøndby; byggeriet i Rødovre er fra 1950'erne med fire højhuse på 13-14 etager og et større antal treetagers blokke, i alt 1500 lejligheder. Navnet hentyder til beliggenheden ved enmilestenen på Roskildevej. I alt udgør etageboliger 56% af kommunens boligmasse.

I 2012 blev de to højhuse Ruskær og Agerkær fra hhv. 1954 og 1956 sprængt bort; beboerne var i 2007 blevet evakueret af frygt for at husene skulle styrte sammen under storm. Selvom undersøgelser har vist, at frygten var ubegrundet, var højhusene i en så dårlig stand, at det blev besluttet at nedrive dem.

Rødovre ligger inderst på Fingerplanens Roskildefinger. Fra gammel tid har den vigtigste vej over Sjælland ligget her, men også ringvejen, der forbinder fingrene, har haft indflydelse på byudviklingen. De store regionale veje virker som fysiske og sociale barrierer mellem bydelene, og trafikken medfører en del støjbelastning; langs motorringvejen er der opsat støjafskærmninger.

Erhvervsbyggeriet er koncentreret til to ældre erhvervsområder mod sydvest og nordvest. Siden 1980'erne er mange egentlige produktionsvirksomheder lukket, mens service- og administrationsprægede virksomheder er kommet til. Mange er små; af kommunens ca. 1400 private virksomheder har kun 180 over 20 ansatte.

Rådhuset (1956) og Hovedbiblioteket (1969) er to af flere Arne Jacobsen-arbejder i kommunen; sammen med politistationen, kulturhuset Viften (Dissing + Weitling 1989) og Rødovre Centrum udgør de kommunens servicecentrum. Damhuskroen ved Roskildevej har været et væsentligt lokalt samlingssted med politiske møder og folkelige fester. Ved siden af kroen ligger Damhus Tivoli fra midten af 1930'erne; her kunne man indtil 1999 spille på brevduer. I 2001 åbnede Heerup Museum nær medborgerhuset Rødovregaard. Henry Heerup havde sin have og arbejdsplads i kommunen i næsten 50 år.

Rødovre Kommune har støttet fritids- og sportsliv med bl.a. Danmarks første indendørs skøjtebane, Rødovre Skøjtehal fra 1961. Vestbadet (1958) blev opført på forlangende af Civilforsvaret, der ønskede en branddam i forbindelse med bygningen af Milestedet.

Forhistorie

Seks oldtidshøje kendes i Rødovre Kommune; den anseelige Valhøj er fredet; de øvrige er sløjfet. Der kendes tre bopladser fra yngre stenalder og jernalder.

Historie

Rødovre Kommune indgik 1842-1900 i sognekommunen Brønshøj-Rødovre og blev derefter en selvstændig sognekommune og udgjorde fra 1970 alene primærkommunen. Den lå tidligere i Sokkelund Herred. Læs mere om Rødovre Kommunes historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig