Rødkærsbro

Artikelstart

Rødkærsbro, stationsby i Midtjylland 14 km sydøst for Viborg; 1687 indb. (2017). Rødkærsbro ligger i Viborg Kommune. Byen, der er station på Langå-Viborg-banen (1863), ligger på smeltevandsterrasser i Faldborgdalen på begge sider af et engområde med Tange Å. Den har udviklet sig omkring den tidligere Viborg-Aarhus-landevej, der udgør byens forretningsgade. Vejen - rute 26 - er nu ført nord om byen.

Nye kvarterer har bredt sig op ad den nordlige dalside, og et parcelhuskvarter fra 1970'erne findes i byens sydlige del. Byen har flere mindre håndværksvirksomheder, elektronik-, maskin- og træindustri samt en produkthandel. I den sydøstlige del ligger et stort mejeri, en afdeling af Arla Foods, der producerer specialoste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig