rød balau (handelsgruppe hårdttræ)

Det er store løvfældende eller stedsegrønne træer, sædvanligvis i stande, der når højder på 18-50 m. Stammen er cylindrisk med en omkreds på 1,5-2,0 m og fri for sidegrene indtil en højde på 25 m. Balau-træer, specifikt Gul Balau, har en gennemsnitlig diameter på 70-90 cm. Barken er 2,5-5,0 cm tyk, ru mørkebrun med iøjnefaldende lodrette furer.

Det er ofte langsomt voksende træer, som findes i områder med årstidsafhængig våd- og tørtid, hvilket er en vigtig årsag til, at flere arter er kritisk truede.

Som balau er også rød balau tungt hårdttræ, der i udseende minder om det smukke klassiske udtryk, som ses hos ægte mahogni. Kerneveddet spænder fra lyst til mørkt rødbrunt eller lilla-rødt, mørkere ved eksponering, hvorved der samtidigt mistes meget af den røde farve. Kernen er ret adskilt fra det lyserøde eller gråbrune splintved. Harpikskanaler med hvidt indhold i koncentriske linjer på tømmerets endeflader er ikke ualmindeligt, og når først træet er opskåret, kan der opstå sorte huller. Denne defekt har imidlertid vist sig at være sjælden. Afhøvlede flader viser af og til et stribemønster.

Teksturen af rød balau er moderat fin, og årerne er typisk med modvækst. Densiteten er generelt noget mindre end balau og ligger på (675-)750-880(-1090) kg/m³ ved 15 procents fugtindhold. Tømmerets årer er dybt sammenkoblede med en moderat fin til lidt grov og jævn tekstur.

Generelt set er rød balau lidt ringere end balau i mekaniske egenskaber og holdbarhed, men den er markant bedre end mørkerød meranti. Ved 55 procents fugtindhold er brudmodulet 84-105 N/mm², elasticitetsmodul 13.700-19.000 N/mm², kompression parallelt med fibrene 43-58 N/mm², kompression vinkelret på årerne 5,5-9,5 N/mm², forskydning 9,5-10,5 N/mm², spaltning 67-75 N/mm radialt og 77-93 N/mm tangentielt, og Janka sidehårdhed 4.490-6.940 N. Svindhastigheden for rød balau er forholdsvis høj, men generelt lidt mindre end balau: fra frisk til 15 procent fugtindhold ligger den på 1,4-2,2 procent radialt og 3,2-3,6 procent tangentielt, mens den fra friskt til ovntør ligger på 3,3-6,2 procent radialt og 9,0-11,5 procent tangentielt. Rød balau tørrer langsomt med kun mindre lagringsfejl, men let kastning samt ridser/revner kan også forekomme. Lufttørringen af 12 mm og 25 mm tykke plader tager henholdsvis ca. 4 og 5 måneder.

Tømmer af rød balau er generelt mindre holdbart end balau og vurderes som moderat holdbart. Derfor bør anvendelse af ubehandlet tømmer i kontakt med jorden eller udendørs undgås. Det er tømmer til tunge og moderat tunge konstruktioner og betragtes som et førsteklasses gulv- og parkettræ med en usædvanlig tæt og blank overflade. Det er også et velegnet træ til brugsmøbler af høj kvalitet. Som balau har tømmeret generelt en for tæt/kompakt struktur til fremstilling af spånplader og træfiberplader, og dets usikre limegenskaber gør det mindre velegnet til krydsfiner og finer.

Det er normalt lettere at forarbejde end balau, men forarbejdningsegenskaberne vurderes som lidt vanskelige. Det er lidt svært til svært at save, men høvling er let, hvilket giver en glat til lidt ru finish. At bore er tømmeret let til noget vanskeligt, og at dreje er let til svært. Sømmeegenskaben vurderes fra dårlig (for S. kunstleri) til god (for S. guiso og S. ochrophloia). Tømmeret er moderat holdbart under udsatte forhold og er udsat for underjordiske termit- og svampeangreb. I jordkontakt kan pæle holde 2-7 år under tropiske forhold; den gennemsnitlige holdbarhed i kontakt med jorden af S. guiso-tømmer i Indonesien er 7 år. Shorea elliptica- og S. guiso-tømmer er generelt fundet modstandsdygtigt over for træ-rådnende svampe i laboratorietest i Indonesien. Kernetræet er meget vanskeligt at behandle med konserveringsmidler. Det er ikke modstandsdygtig over for pæleorm (Teredo navalis) og kan derfor ikke anvendes i havmiljø eller i brakvand.

Barken anvendes til garvning samt fremstilling af brun farve og reb. Fra indisk rød balau (S. robusta) fås en naturlig harpiks (Sal dammar), der er meget udbredt som røgelse, især som en ingrediens i Samagri, der afbrændes ved religiøse ceremonier og kremeringsritualer; den udsender hvid røg i rigelige mængder.

Balau er ikke omfatter af CITES, men mange arter i Shorea-slægten er på IUCNs rødliste, heriblandt rød balau. De fleste Shorea-arter vurderes som kritisk truede (CR), da deres bestande er reduceret med over 80 procent inden for de seneste tre generationer, primært pga. ødelæggelse af arternes naturlige voksesteder samt en øget udnyttelse.

• Dipterocarpaceae
• balau